Sensommermøde
22.09.2019
Festdag og sensommermøde i Thorning forsamlingshus den 22.september 2019 med fejring af foredragsforeningens 90 års fødselsdag samt fejring af Blichers 200 års jubilæum. Arrangementet var lavet af menighedsrådet, museumsforeningen samt foredragsforeningen.
Flagene var hejst i Thorning for at fejre de to jubilæer.
Bertel Haarder holdt gudstjeneste sammen med Jørgen Løvstad, hvorefter der var kaffebord og foredrag i forsamlingshuset. Der var lavet et stort forarbejde for at gøre dagen så festlig som muligt og det blev et tilløbsstykke, hvor godt 130 var mødt frem og de fik en rigtig hyggelig og oplysende eftermiddag.
I kirken blev det liturgiske afholdt af Jørgen Løvstad, hvorefter Bertel Haarder gik på prædikestolen, og fortolkede dagens tekst. Han talte en del om især unge menneskers fokusering på mig-mig-mig kulturen i denne digitaliserede tid, hvor fokus på sig selv let tager overhånd, samt betydningen af at huske at få sagt tak til de rigtige mennesker. Der var også lidt humor, da han fortalte, at han havde fået et julekort, hvor underskriften nærmest var ulæselig, og han sagde tak for julekortet til en, som sagde: ”Det må du undskylde, men det var altså ikke fra mig”. Hellere én tak for meget end én for lidt.
Efter kirken blev der skyndsomt dækket op til flere, og mere kaffe blev brygget.
Bertel Haarder og frue havde overnattet på Grønhøj kro, og havde også taget sig tid til at gå en tur på Alheden. Han fortalte, at hans far formodentlig var efterkommer af kartoffeltyskerne. I ” Kær est du fødeland”, sang vi om lyngens brune land, sangen udtrykker en kærlighed til denne barske natur. Her har Blicher gået, og mødt mennesker, som tit har haft en barsk skæbne, som de ikke har kunnet flygte fra. Enten på grund af fattigdom, stand, eller de realiteter, som opfattes i et andet menneskes hoved, som man ikke kan lave om på. Blicher skrev om disse almindelige historier i sine noveller. De er let læselige, men tit med stor drama. Han fortolkede dem ikke eller moralisere over dem. Han var produktiv, for det skulle give en indtægt – ud over præstelønnen – til ham og konen samt 10 børn. I København blev han ikke anerkendt. Det var bare historier fra Jylland. Som det tit går, så anerkendes litterære personer først efter deres død.
Aftenens godnat læsning blev for Bertel Haarder lidt af Jesper Langballes bog om Blicher, hvori man blandt andet kan læse om Cecilie, der ender med at skære halsen over på sin elskede. Den største sorg i verden her, er dog at miste den, som man har kær. Vi kender historien fra ”Hosekræmmeren”.
Vi fik også anekdoter om Jesper Langballe, som Bertel Haarder havde besøgt første gang, han var i Thorning, hvor han spiste i præstegården.
I sin tid som integrationsminister havde han også lange debatter med både Søren Krarup og Jesper Langballe, hvor de efter en hel dag ikke var blevet enige om noget som helst. Herefter tog Bertel Haarder telefonen og ringede til Jesper Langballe, her kunne Langballe skrue lyden op, så han i det mindste kunne høre, hvad der blev sagt, så Haarder fik det, som han ville.
Blicher(1782-1848) voksede op i en tid, der var fyldt med ulykker og krige, han gik selv bankerot sammen med den danske stat. På trods af det, blev det en tid fyldt med oplysning og store tanker. Han var samtidig med Grundtvig, H.C. Andersen, H.C. Ørsted, samt nogle af de store guldaldermalere, som Johan Thomas Lundbye og Peter Christian Skovgaard. Blicher var ked af, at han ikke blev valgt på stænderforsamlingen, for han var politisk interesseret. Han arrangerede Himmelbjergmøderne, fordi han syntes, folket skulle oplyses, og kulturen blomstrer ved at møde påvirkninger udefra samt forholde sig til det.
Således fik vi et indblik i hvad Blicher har måttet kæmpe for set i et historisk perspektiv.
Om formiddagen nåede Bertel Haarder og frue også at besøge den fine udstilling på museet og var imponerede både over at se og høre om slaget på Grathe hede samt museets store fuglesamling.
Efter arrangementet blev der nedlagt en flot krans på gravstedet for Thorning foredragsforenings stifter Sognepræst Peter B. Ammentorp.
Referent
Bente Holst Nielsen
Comments